Ikke Impementeret (1)

20. Februar 2024

GoO/modellering af strøm

Motivation/spørgsmål: Skal strøm fra VE være fra en specifik kilde?

Det besluttes at: Hvis der ikke er certifikater for en specifik oprindelse af strømmen, men der er tale om en energileverandør som køber en blanding af ’hvad der er tilgængeligt det pågældende år’, må der indhentes data for, hvad blandingen er for modelleringsåret. Der er altså tale om et gennemsnitsmix af VE baseret på den specifikke energileverandørs indkøb af GoO i modelleringsåret.

Output- og waste flow indicators

Motivation/spørgsmål: Når EPD’er bruges som input data, vil de ofte indeholde værdier i disse indikatorer. Men anvendes generisk data vil der ikke være nogle værdier, hvilket giver en skævvridning ved anvendelse af EPD’er.

Det besluttes at: Værdier i parametrene skal med hvis der er specifikke inputdata. Dvs. hvis der anvendes EPD’er som datainput.

Biogent carbon

Motivation/spørgsmål: Hvordan håndteres biogent carbon, derforsvinder i moduler, som ikke er deklareret?

Eksempler:
- Emballage, der bortskaffes i A5
- Produkter, som nedbrydes i B-modulerne.

Det ses at praksis i nogle tilfælde er at flytte flowet til et andet modul, f.eks. C3.

Det besluttes at: Hvis modulet ikke er deklareret, inkluderes emissioner fra dette modul ikke. Dvs. det ikke flyttes til et andet modul. Der stilles dog krav til, at det skriftligt fremgår af EPD’en hvor stor en mængde biogent carbon der forsvinder i det udeladte modul hvis det giver anledning til ubalance i den biogene carbon opgørelse.

EPD’er på infrastruktur (f.eks. fjernvarme)

Motivation/spørgsmål: Forespørgsel på, om EPD Danmark kan udgive en EPD på varme fra et specifikt fjernvarmeværk.

Det besluttes at: Som udgangspunkt udelukkes muligheden ikke, men det vil kræve en indsats i forhold til at definere en cPCR for ’produktet’, da eksisterende cPCR fra EPD International ikke er kompatibel med EN15804 på nuværende tidspunkt.

Gruppering/10% regel

Motivation/spørgsmål: Hvordan håndteres produkter med flere EOL scenarier?

Det besluttes at: 10% reglen skal overholdes i alle de enkelte EOL scenarier.

Branche EPD’er som input

Motivation/spørgsmål: Det forlyder, at spændet mellem produktindhold, miljøpåvirkninger mv. kan være meget stort og at det derfor ikke er retvisende at bruge en branche EPD som grundlag.

Det besluttes at: Branche EPD’er kan bruges, og skal bruges, hvis det er mere specifikt end generisk data. Et eksempel er, hvis produktet er en del af datagrundlaget eller branche EPD’en er specifik for geografiske område om produktet købes på.