Alvaro Reyes Meldchumbu8 Unsplash

EPD Danmark lancerer ny prisstruktur pr. 1. september 2025

Vi glæder os til at kunne præsentere en helt ny og forenklet prisstruktur for udgivelse af EPD’er hos EPD Danmark. Den nye prisstruktur gælder fra 1. september 2025 og omfatter en række væsentlige forbedringer og forenklinger, der skal gøre det endnu mere attraktivt, gennemskueligt og administrativt enkelt at udgive og vedligeholde EPD’er.


Hvad betyder ændringerne for dig?

  • Generel nedsættelse af prisniveauet
    Vi har reduceret de samlede omkostninger, så det bliver billigere at registrere og udgive EPD’er gennem EPD Danmark.
  • Færre niveauer af registreringsgebyrer
    Strukturen for registreringsgebyrer er blevet gjort mere enkel. Det betyder, at det nu er nemt og hurtigt at gennemskue, hvilket gebyr du skal betale afhængig af, hvor mange EPD’er du har.
  • Afslutning på revisionsgebyrer, tillægsblade og gebyrer for digitalisering
    Fremover vil der ikke længere blive opkrævet særskilte gebyrer for revisioner, tillægsblade eller digitalisering. Dette gør det mere transparent og forudsigeligt, hvad du skal betale.

Hvem gælder ændringerne for?
Den nye prisstruktur træder i kraft for EPD’er, der bliver registreret fra og med 1. september 2025. Hvis du allerede har en EPD registreret inden denne dato, fortsætter du med den nuværende prisplan gennem hele EPD’ens gyldighedsperiode.

Find den nye prisstruktur her: Priser for udgivelser

Hvis du ønsker mere generel information om, hvad det er du betaler for ved en EPD – kan du læse mere her: Omkostninger og gebyrer

Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.