Om at måle biodiversitet i byggeriet

Byggeriet står over for en af vores tids største miljømæssige udfordringer: at reducere sin påvirkning af biodiversiteten. Fra råstofudvinding til arealforbrug har sektoren en betydelig indflydelse på natur og økosystemer. Det er derfor ikke underligt, at vi ser en stigende interesse for at dokumentere og nedbringe denne påvirkning, ikke mindst gennem initiativer ’Biodiversitetspåvirkning fra 50 byggerier’* og projektet ’Offsite biodiversity in LCAs of buildings’**, som har kortlagt muligheder, styrker og svagheder ved brugen af LCA til kvantificering af biodiversitetspåvirkninger i byggeriet.

Men selvom viljen til at handle er til stede, er vejen frem ikke ligetil. For hvordan måler man egentlig biodiversitet på en måde, der både er videnskabeligt holdbar og praktisk anvendelig? Og hvornår er metoderne modne nok til at blive en fast del af de værktøjer, vi allerede bruger i dagligdagen, såsom EPD'er?

Fremskridt inden for måling af biodiversitet, men også store udfordringer

Først og fremmest ser EPD Danmark positivt på udviklingen på området. Projekterne er afgørende for at få at skabt den nødvendige viden om, hvordan biodiversitetspåvirkninger overhovedet kan måles. Uden projekter i branchen om kvantificering af biodiversitetspåvirkninger med LCA, ved vi ikke, hvor udfordringerne ligger, hvilke data der mangler, hvor metoderne halter, og hvordan resultaterne skal fortolkes.

Men selvom der er fremskridt, er vi endnu ikke der, hvor vi med god samvittighed kan bruge LCA-baserede biodiversitetsindikatorer til at vurdere, sammenligne eller træffe beslutninger om produkter.

Usikkerheden er for stor, og den kommer fra flere sider. De igangværende initiativer peger bl.a. på, at de forskellige metoder (f.eks. Impact World+, LC-Impact, ReCiPe, GLAM) giver meget forskellige resultater og at resultatet er meget afhængigt af hvilke regionale data, der bliver brugt. Påvirkningen varierer stærkt afhængigt af, hvor råvaren udvindes (f.eks. svensk vs. gennemsnitligt europæisk træ), og selv i enkelte lande kan der være stor forskel i, hvordan forskellige økosystemer påvirkes. Derudover kan de nuværende LCA-metoder kun i begrænset omfang afspejle biodiversitetens biologiske kompleksitet og dens sted- og kontekstspecificitet. De nuværende metoder dækker desuden ikke alle direkte påvirkninger på biodiversiteten, men fokuserer primært på klimaændringer, brug af land og forurening. Metoderne mangler dermed at adressere invasive arter samt direkte udnyttelse af arter. Datagrundlaget er sparsomt, og manglende specifikke data for de forskellige ecoregioner og variabilitet i karakteriseringsfaktorer gør resultaterne meget usikre og svære at fortolke.

Er EPD’er det rette redskab?

EPD'er er et værktøj til at dokumentere byggeriets miljøpåvirkninger, men bliver i praksis ofte anvendt til at sammenligne produkter. De bruges i udbud, i certificeringer og i beslutningsprocesser, hvor der skal træffes konkrete valg om det ene eller andet materiale. Og det er netop der, problemet opstår.

For selvom EPD’en, med dens udbredelse og status i byggebranchen, kunne være en oplagt katalysator for udbredelse af biodiversitetsberegninger, så er der også en risiko for at en for tidlig implementering kan give bagslag.

Hvis vi som LCA-fagligt branchefælleskab begynder at inkludere biodiversitetsindikatorer i EPD'er nu, så risikerer vi, at virksomheder og rådgivere træffer beslutninger på et usikkert grundlag. Det væsentligste problem er, at det kan give en falsk oplevelse af præcision, som om tallene er mere pålidelige, end de reelt er. Vi risikerer dermed fundamentalt forkerte beslutninger, som skader mere end de gavner. Derudover, og måske endnu mere alvorligt, risikerer vi at skade tilliden til vores redskaber til beregning af miljøpåvirkninger.

Derfor er EPD Danmarks klare anbefaling, at vi ikke inkluderer biodiversitetsindikatorer i EPD'er på nuværende tidspunkt, da der er brug for en grundig vurdering af, om biodiversitetsindikatorerne hører til i EPD’er.

Det betyder ikke, at vi udelukker det. Hvis en virksomhed alligevel ønsker at rapportere biodiversitet i en EPD, så skal det dog gøres med stor åbenhed om usikkerheden. For eksempel ved at tydeligt markere, at indikatorerne er under udvikling, beskrive hvilken metode og hvilke data, der er brugt, og advare mod at bruge tallene til direkte sammenligninger.

Men vores grundlæggende holdning er, at biodiversitet endnu ikke hører hjemme i EPD'erne.

Hvad skal der til, før vi kan komme videre?

Det er ikke EPD Danmarks rolle at udvikle LCA-metoder eller data, der indgår i EPD’erne. Men vi følger selvfølgelig med i, hvad der sker på den større scene.

En eventuel implementering af biodiversitetsindikatorer gøres bedst, hvis det sker på en harmoniseret og internationalt forankret vis. Vi holder øje med det arbejde, der allerede nu foregår i CEN, som står bag EPD-standarden EN 15804, og i PEF-regi, hvor vedtagne principper ofte vil overføres til EPD’erne. Vi forventer også, at biodiversitet fremover får en mere central placering i opgørelser af produkters miljøpåvirkninger.

Men for at komme tættere på en implementering, har vi brug for bedre data og metoder. Vi har brug for mere præcise, regionale data og metoder, der dækker flere aspekter af biodiversitet. Initiativer som førnævnte BUILD-projekt ’Offsite biodiversity in LCAs of buildings’ og rapporten “Biodiversitetspåvirkning fra 50 byggerier”, og forhåbentlig også flere kommende projekter, er afgørende for at komme derhen. Det første og vigtigste skridt er en fælles forståelse for, hvordan biodiversitetsdata skal skabes, fortolkes og anvendes.

En opfordring til tålmodighed - og handling

Vores budskab til jer, der rådgiver virksomheder om biodiversitet, er, at I arbejder med andre værktøjer end LCA. LCA er ikke det eneste redskab, og kortlægning af byggeriets værdikæder samt dialog med leverandører kan bidrage med vigtig indsigt i biodiversitetsrisici og -muligheder.  Så længe metoder og datagrundlag er mangelfulde, kan disse tilgange vise sig at være lige så væsentlige, hvis ikke mere væsentlige, end LCA.

I EPD Danmark vil vi fortsat støtte udviklingen af bedre metoder og data. Vi vil være åbne om, hvor vi står og vil arbejde for harmonisering, så vi undgår en situation, hvor alle gør det på hver sin måde.

Kilder

*Biodiversitetspåvirkning fra 50 byggerier: Forslag til metode og baseline for måling af byggeriets biodiversitetspåvirkning i hele værdikæden, juli 2025. https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/biodiversitetspaavirkning-fra-50-byggerier

**1 BUILD, Offsite biodiversity in LCAs of buildings, projektbeskrivelse offentliggjort 25.06.2025; 
https://www.build.aau.dk/nyt-projekt-skal-gore-det-nemmere-at-vurdere-bygningers-pavirkning-af-offsite-biodiversitet-n142323